MedicoPack

Mere end 50 års erfaring i udvikling af farmaceutiske emballager

MedicoPack har i mere end 50 år udviklet og fremstillet emballager og medicinsk udstyr i plast til medicinale og farmaceutiske virksomheder verden over.

I 1968 udvikler og introducerer MedicoPack i samarbejde med førende Universitetshospitaler den første infusionsbeholder i plast – produktet er banebrydende, og erstatter de traditionelle glasflasker, der på det tidspunkt bruges til infusion. Et valg som senere skal vise sig at tegne virksomhedens fremtidige forretningsgrundlag.

Produktsortimentet spænder i dag over en bred vifte af standard hætteglas og IV containere. Samtidig har MedicoPack stor erfaring med udvikling og fremstilling af kundespecifikke løsninger, der imødekommer kundernes  og myndighedernes høje krav. MedicoPack arbejder tæt sammen med nationale og internationale medicinalvirksomheder, og er derfor altid opmærksomme på kravene i markedet. Det tætte samarbejde sikrer unikke produkter, der er med til at sætte nye standarder i branchen.

MedicoPack er i dag ejet af danske SP Group A/S. SP Group er en international plast virksomhed med hovedsæde i Danmark og produktions-og salgsafdelinger i Sverige, Polen, Holland, Tyskland, Brasilien, Kina, Canada og USA. Virksomhederne under SP Group fremstiller plastløsninger til bl.a. medicinalindustrien (SP Medical, Ulstrup Plast, SP Moulding og MedicoPack) og CleanTech industrien. SP Group beskæftiger mere end 2.000 medarbejdere, og er noteret på NASDAQ Copenhagen A/S.